image
 

IGLA 2012 Iceland

De internationale mesterskaber for homo svømmere afholdes i 2012 i Reykjavik i Island
image

Volleyball

Volleyball er en meget social sport, da man ikke bare kan stå og gemme sig. Så begynder modstanderne i hvert fald at spille på en! Derfor er det vigtigt at alle er med, når vi spiller og træner. Og derfor skal det altid være sjovt.

Vi er i øjeblikket omkring 30 medlemmer af Pan Volleyball. Aldersmæssigt er vi fra midten af 20'erne og op til 60 - men desværre er vi pt. kun mænd. Det skal dog ikke afholde dig fra at komme og deltage. Spillere af alle køn er velkomne.

Udover mulighed for træning 2 gange om ugen deltager vi i SVBKs turnering, hvor vi spiller i serie 1. Og for dem, som ikke normalt spiller turneringer er der mulighed for at deltage i såkaldte "Alternative stævner" mod andre klubber, der heller ikke spiller i den almindelige turneringer.

Pan Volleyball deltager også gerne i internationale LBGT-turneringer. Vi har indenfor de seneste 10 år bl.a. været i Sydney, Montreal, München, Oslo og Aarhus, ligesom vi selv arrangerer en international turnering ca. 1 gang om året.