image

3rd worldOutgames

 

3rd worldOutgames

image

GLTA

GLTA står for Gay & Lesbian Tennis Alliance, der siden slutningen af 70’erne har fungeret som de homoseksuelles helt egen tennis tour. Formålet med GLTA er, at bøsser og lesbiske over hele kloden kan dyste mod hinanden og dette uanset alder og niveau. GLTA-turneringer er både sociale og konkurrencebetonede events, og dette afspejler sig ved, at man ved deltagelse i en given turnering vil kunne opleve spændende tenniskampe og samtidig fantastiske fester.

Turneringer er der nok af og særligt i Europa og i USA. Pan Tennis har allerede opbygget masser af turneringserfaring ved egen deltagelse i de europæiske turneringer, og derudover blev der i 2008 afholdt en dansk GLTA-turnering i Rødovre tennisklub. Det var et yderst spændende projekt, og turneringen var med til at give klubben en særlig holdånd. I 2009 blev der fulgt op med World Outgames, hvor Pan Tennis arrangerede tennisturneringen på KB’s anlæg. 250 udenlandske spillere kom denne uge til København og var bl.a. helt vilde, da de så selveste Caroline Wozniacki træne med sin far og hitting partner i den historiske klub på Peter Bangs Vej. Siden succes’erne i 2008 og 2009 har vi i Pan tennis desværre haft en del udskiftning i klubben, men det er bestemt ikke urealistisk, at vi i den nærmeste fremtid atter vil være i stand til at kunne melde os som arrangører af en GLTA-turnering    

For mere information:
Tjek GLTA’s hjemmeside, www.glta.net, hvor du kan vælge ”tour schedule” og lynhurtigt kan få et overblik over det brede udbud af turneringer.