Badminton Klubhold
Pan Badminton har flere hold i Københavnerserien, på flere forskellige niveauer:
Pan Badminton klub's 1. hold
Holdleder er Thomas Andersen.
Klubbens 1. hold spiller i serie 1 i Københavnerserien.
Vi har et super dejligt sammenhold på holdet og selvom vi er kendt for at kæmpe til sidste point, når vi spiller kamp, så handler det for os om, at få rørt stængerne et par gange om ugen. Derudover kommer sidegevinsten ved at dyrke sport sammen, nemlig det sociale, som vi vægter meget højt.
Det vigtigste for os er, at vi har det sjovt til træning, derefter kommer det sportslige. Når vi alle er i topform, skal københavnerholdene virkelig passe på, ikke at rende ind i os på en badmintonbane. Med den form som 1. holdet viste under Outgames i København i 2009, må det have været skræmmende for samtlige homoseksuelle, der spiller badminton i resten af verden. Vi tog guldet i 4 ud af 5 kategorier, samt et hav af sølv- og bronzemedaljer. Watch out for the danes sir' jeg bare !!!!
Udover Outgames deltager vi også til andre internationale turneringer, f.eks. i Tyskland og Holland. Her tager vi med, hvis/når lysten er der og vi har nogle hyggelige og sjove ture, hvor vi både spiller badminton og fester med hinanden og spillere fra andre lande.
Vi hilser altid nye spillere velkommen i klubben, så hvis du sidder derude med en badmintonkarriere i bagagen, som måske har ligget stille i en årrække, skulle du tage og se vores træningstider lidt nærmere an, få støvet ketcheren af og komme ud og spille sammen med os.
Pan Badminton klub's 2. hold
Holdleder er Martin Hansen.
Klubbens 2. hold spiller i serie 2 i Københavnerserien.
Pan Badminton klub's 3. hold
Holdleder er Henrik Skibsted Als Jørgensen.
Holdet består af en række gode og stabile spillere, som udgør et stærkt hold med en masse teamspirit.
Holdet vægter det sociale højt på både holdplan og klubplan, hvor vi spiller på tværs af de andre hold og spillere i klubben. Dette gøres for, at vi kan styrke vores evner på banen og udvikle vores spil. Ellers kan man opleve det sociale element efter træning, hvor vi typisk om fredagen mødes i Grøndal centrets cafeteria og/eller Grøndal centrets Bowling Center, for at tage en øl/drink eller flere, inden turen går hjemad, eller videre i byen.
Klubbens 3. hold spiller i serie 4 i Københavnerserien.