image

3rd worldOutgames

 

3rd worldOutgames

Styregrupper

Information for styregrupper i Pan Idræt

Bestyrelsen 
Pan Idræt ledes af en bestyrelse, der vælges af generalforsamlingen. Bestyrelsen tager sig af sager, der har betydning for hele foreningen, herunder skabelse af gode rammer for et tværsportsligt samarbejde mellem de mange idrætsgerne i Pan Idræt. 

Bestyrelsen skal endvidere sikre, at Pan Idræts samlede økonomi hviler på et ansvarligt grundlag. Større økonomiske sager i de enkelte sportsgrene skal derfor godkendes af bestyrelsen.   

Styregrupperne 
Selve driften og udviklingen af de enkelte sportsgrene varetages af en række styregrupper, der hver har en eller flere idrætsgrene under sig.  Inden for de enkelte sportsgrene har styregrupperne det fulde ansvar for den pågældende sportsgren på vegne af Pan Idræt, fx. er Copenhagen Mermates ansvarlig for relationerne til Dansk Svømmeunion og har ansvaret for, at Pan Idræt udbyder kvalitetsidræt inden for svømning, vandpolo mv.  

I forhold til Pan Idræts samlede virke er der følgende områder som styregrupperne skal være opmærksomme på. 

Ajourføring af styregruppeoplysninger:
Styregrupperne har ansvar til at indrapportere ændringer i personsammensætningen i de forskellige styregrupper, dette gøres pr. mail til formand@panidraet.dk. Her skal oplyses navn og mailadresse på medlemmet.
Det er de enkelte sportsgrenes ansvar selv at vedligeholde styregruppeoplysninger på deres eget område af hjemmesiden.

Ajourføring af
træner- og holdleder oplysninger:
Styregrupperne har ansvar til at indrapportere ændringer i træner og holdleder sammensætningen for deres sportsgrene, dette gøres pr. mail til formand@panidraet.dk. Her skal oplyses navn og mailadresse på trænere og holdledere.

Ajourføring af øvrige kontaktperson oplysninger:
Styregrupperne har ansvar til at indrapportere ændringer af:
- Kasserer
- Web redaktører
Disse oplysninger sendes pr. mail til formand@panidraet.dk. Her skal oplyses navn og mailadresse.


Ajourføring af afdelingens del af hjemmesiden:
Hver sportsgren skal have en webredaktør der er ansvarlig for at vedligeholde og opdatere sportsgrenens område på www.panidraet.dk/sport
Der ud over er webredaktøren ansvarlig for at vedlige holde afdelingens del af Pan Idræts fælles kalender www.panidraet.dk/calendar
Det er Pan Idræts webmaster der er ansvarlig for alle andre dele af www.panidraet.dk


Årsberetning:
Det er styregruppernes ansvar at udfærdige en årsberetning til Pan Idræts årlige generalforsamling.
Deadline for indlevering af årsberetning kan findes i kalenderen, og skabelon til årsberetningen kan findes i designguiden.